OPEN CALL – Freelance Festival Forum på Horsens Teaterfestival d. 15. til 17. september 2023

OPEN CALL

Freelance Festival Forum på Horsens Teaterfestival d. 15. til 17. september 2023

Mangler du nogen at tage på festival med ?
Er du nysgerrig på scenekunst for børn og unge? Vil du netværke med og inspireres af erfarne scenekunstnere fra børneteater branchen? Vil du opleve en mangfoldighed af forestillinger med mulighed for at udveksle tanker og ideer efterfølgende?
Så har du nu muligheden for at søge om deltagelse på Assitej Danmarks nye tiltag Freelance Festival Forum på Horsens Teaterfestival.

Assitej Danmarks formål er gennem projekter og netværksskabelse at stimulere et internationaliseret, dynamisk og mangfoldigt fagmiljø for scenekunst for børn og unge. På verdensplan tæller Assitej International knap 100 lande verden over.

Initiativet til Freelance Festival Forum er taget, fordi vi selv har oplevet det ensomt, op ad bakke, forvirrende, når vi har været på festival uden at have engagement på et teater. Mange døre kan virke lukkede, når man ikke har et deltagerkort eller kendskab til branchen. Det vil vi gerne lave om på.
Assitej vil på festivalen i Horsens være repræsenteret af skuespiller Vika Mia Dahlberg- Hansen og sceneinstruktørerne Solveig Weinkouff og Mette Ovesen.

De tre vil facilitere et fagligt forum for freelancere som består af:

  • Fælles transport fra hovedstaden (refundering af transport fra hele landet)
  • Se tre forestillinger sammen med en uformel faglig samtale bagefter.
  • Spise sammen fredag (Horsens Teaterfestival betaler)
  • Walk and talk eller sit and chat (det bestemmer det danske vejr)
  • Deltagelse i festmiddag lørdag (for egen regning)
  • Evaluering af deltagelse *

 *Horsens Teaterfestival er vores pilotprojekt, hvorfor evalueringen er af stor betydning,   da erfaringer bruges som fundament til kommende festivaler. 

Du skal selv sørge for:

  • Kost & logi

Hvem kan ansøge:

Professionelle scenekunstnere og andre kunstnere med interesse i scenekunst for børne- og unge. 

Hvordan ansøger man:

Udfylde ansøgningsformularen her

FRIST for ansøgning:

Søndag 27. august – svar den 29. august 2023.
Spørgsmål kan rettes til Solveig Weinkouff: info@assitej.dk