Ny formand i ASSITEJ Danmark

Bestyrelsen i ASSITEJ har på sit konstituerende møde valgt Marion Vick fra Teater Apropos som formand. 

“Jeg synes det er et spændende og udfordrende tidspunkt at blive formand på. Støtten fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg er frafaldet, og jeg håber, at vi i den kommende tid kan finde nye og mere stabile finansieringsmuligheder, og i den proces skabe et ASSITEJ Danmark, der bygger på den gode historik, og samtidig skaber flere muligheder for de danske børne- og ungdomsteatre med udgangspunkt i det stærke internationale netværk ASSITEJ indeholder”, siger Marion Vick.

Marion Vick er leder af Teater Apropos og uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet.


I samme åndedrag retter ASSITEJ en stor tak til Dirck Backer fra Teater Patrasket, der siden 2016 har varetaget formandsposten, og før det funktionen som sekretariatsleder.

Dirck bringer sin store erfaring og forståelse af ASSITEJ med sig ind i rollen som næstformand, og er dermed fortsat særdeles aktiv i ASSITEJ.