Hvordan bruger du ASSITEJ?

ASSITEJ Danmark spørger igennem hele 2020 en række teatre og kunstnere, hvordan de bruger ASSITEJ i deres virke. Herunder kan du læse svaret fra Lisbeth El Jørgensen, producent i Teater Refleksion.

Lisbeth El Jørgensen:

Teater Refleksion har gennem de seneste 15 år haft et stærkt internationalt engagement. Vi turnerer, producerer, ide-udvikler, underviser mm.  internationalt.

Teater Refleksion er medlem af ASSITEJ fordi dets aktiviteter er med til at understøtte Refleksions forsatte internationale engagement gennem sit arbejde med at vedligeholde og udvikle netværk af kunstnere, programlæggere og festivaler.

Refleksion benytter ASSITEJ til rent fagligt at orientere sig i de nyeste strømninger inden for scenekunst for børn & unge både som praksis og som forskningsfelt, og for at blive inspireret at scenekunst af høj, international klasse.

ASSTTEJs internationale platforme som de årlige ASSITEJ ARTISTIC GATHERING og ASSITEJ WORLD CONGRESS, overgås næppe af nogen anden enkelt begivenhed i forhold til mulighederne for at profilere og orientere sig internationalt, med omkring 500 delegerede professionelle fra hele verden.

Det skal i øvrigt nævnes, ASSITEJ DK’s tilstedeværelse på Aprilfestivalen, som vært for de internationale delegerede, er en vigtig krumtap for en mange-facetteret udvekslingen mellem dansk børne- og ungdomsteater og verden omkring os, og har været det i mange år.

Listbeth El Jørgensen, Producent for Teater Refleksion.

www.refleksion.dk