Ud i verden med ASSITEJ!

– Kunstnerisk inspiration og internationalt netværk på Krokusfestival i Belgien

Danske scenekunstnere der arbejder for børn og unge inviteres til at besøge den spændende Krokusfestival i Belgien fra d. 17. – 22. februar 2023.

Deadline for ansøgninger er 21. December 2022

På turen:

  • Ser du 10-15 forestillinger fra Belgien, Finland, Slovenien og Italien
  • Indgår i netværksmøder med festivalens internationale deltagere med udgangspunkt i din profil og interesser.
  • Deltager i festivalens fagprogram, aftertalks og festivalcafé.
  • Har god tid, til at tale med dine danske kolleger på togturen ud og hjem til Belgien.

Krokusfestival har eksisteret i 25 år i Hasselt, og viser et eksperimenterende repertoire af forestillinger, der ofte skubber til grænserne for den kunstneriske praksis inden for scenekunst for børn og unge. Festivalen er rettet mod lokalpublikummer, og er et af de centrale mødesteder for europæiske og globale fagfolk.

Pris: 

  • Tre fripladser til ustøttede kunstnere/kompagnier, medlemmer af ASSITEJ Danmark
  • For andre medlemmer af ASSITEJ Danmark: 2.000,- DKK
  • For ikke-medlemmer: 7.000,- DKK

Indeholdt i prisen er:

  • Tog ud og hjem
  • Enkeltværelse på festivalens hotel
  • Morgenmad, frokost og aftensmad.
  • Forestillingsbilletter

Afgang fredag d. 17.  (Fra Kbh. H.  kl. 08.56 / fra Aarhus H. kl. 09:39). Hjemkomst onsdag d. 22. (til Kbh H. kl. 21.34 / til Aarhus H. 21.50).

Ansøg om deltagelse

ASSITEJ Danmark støtter deltagelsen af 10 medlemmer.

Deadline: 21. Dec. 2022