Nedenstående er et åbent brev til Joy Mogensen skrevet af forfatter Pernille Nederland. Vi har bedt om tilladelse til at dele brevet i ASSITEJ’s internationale netværk, fordi det smukt og præcist leverer argumenterne for hvorfor (børne)kultur er så vigtigt i krisetider.
Kære Joy Mogensen
Vi kan gætte på, hvorfor hulemalerne malede
hulemalerier.
De malede jægere, og de malede dyr.
Vores gæt er, at de malede en fremtid fuld af håb. Håb om mad nok til de mange.
Havde hulemalerne en funktion for resten af kulturen? For det første er de et vidnesbyrd om, hvad man var optaget af dengang. For det andet har de muligvis været dem, der indgød befolkningen håb. Måske har de haft en forbindelse til jagtguden, som har fået mere præcise informationer via hulemalerierne.
Joy Mogensen – du er minister for Hulemalerier og for Fremtidshåb. Du er minister for Kunsten at Skabe Identitet. Du er Minister for Kunsten at Drømme det Umulige.
Du har sagt, at kulturen jo netop ikke kan sættes ind i regneark. Og igen: Du har det tilsyneladende svært med definitioner.
Kulturens AFKAST kan ikke indsættes i regneark. For hvad koster et fremtidshåb? Mange millioner, hvis du spørger mig. Men hvad koster det AT SKABE et fremtidshåb? Det koster kroner. Det koster bevillinger til teatre, uddannelse til grafiske kunstnere. Det koster trykte sangtekster til fællessang. Og meget mere.
Forleden sagde du, at investering i samfundet kom
før investering i kulturen.
Jeg griber lige tilbage i historien igen. Der nok er en god grund til, at det
ikke hedder Ertebøllesamfundet. Det hed Ertebøllekulturen. Fordi det var en
kultur. Det danske samfund ER kultur.
De kroner, vi bruger på kultur, er en investering i børn og unge, som kender deres rødder. Som en dag kan minde en uskarp kulturminister om, at under coronakrisen i 2020 havde vi en stærk fællesskabskultur. Kulturkroner er kroner brugt på at skabe identitet. Det er en investering i mental folkesundhed. Hvorfor vil vi høre de samme eventyr igen og igen, fortalt af nye instruktører, nye producere, nye bedsteforældre? Fordi de giver mening at genfortolke i forhold til vores aktuelle kultur – fordi vi, til enhver tid, er mennesker med et behov for at spejle os både i lyset fra evigheden, fra skæret af nutiden og i fremtidens laserlys.
Vi har brug for en kulturminister, som er lige så stærk som statsministeren, erhvervsministeren og alle de andre ministre. Vi har brug for mennesker, som skaber de fortællinger, som bliver de skibe, vi sejler ind i fremtiden på. Drømmenes solide bådebyggere. Med tegninger så gamle som hulemalernes. Og visioner så stærke, at vi kan blive sejlet sikkert gennem krisen og ind i fremtiden.
Pernille Nederland, forfatter