Det lille Verdens Teater: Fuldt hus i Ljubljana

Sekretariatet har modtaget nedenstående rejsebrev fra Det lille Verdens Teater!

I marts måned tog Det lille Verdens Teater til Bologna med forestillingen 'Mellem himmel og jord'. Vi deltog i festivalen Visioni di futuro, Visioni di teatro... – International Festival of Theatre and Culture for the early childhood. - Det var endnu engang en fantastisk oplevelse - . Vi deltog med samme forestilling på samme festival i 2000 og at vende tilbage var dejligt. Vi spillede to forestillinger, for fulde huse, 60 børn, fra børnehaver med deres voksne og så et hav af teaterfolk både internationalt og lokalt. Det var en stor oplevelse og forestillingen  blev modtaget med stor begejstring.

     Denne tur medførte, at vi i oktober blev indviteret til Slovenien i Ljubljana på Golden Stick festivalen. En noget mindre festival, og i et land hvor traditionerne er noget anderledes. Vi havde hjemmefra pointeret at forestillingen højst kunne spille for 80 tilskuere, normalt spiller vi kun for 60, men vi vidste at her måtte vi give lidt ved døren. Men en mail lige inden afgang fik det til at gibbe noget i os. - 220 børn...  Og vi kunne ikke få fat i dem, de responderede ikke på mail og telefonen blev ikke taget. Okay, så må vi tage den der nede.

     Afsted gik det, noget forventningsfulde og spændte på udfaldet, for hvis de ville opleve den intimitet vi søger med vores publikum, måtte vi finde en løsning.

     Alt var klart da vi kom der ned, vi blev godt modtaget og alt var tilrettelagt. Vi havde heldigvis nogle dage til at forsøge at få det hele i orden. Men det var nemmere sagt end gjort. Det helt store problem for børneteatrene i Slovenien er, at det er skolerne og intitutionerne der sætter rammerene for hvor mange og hvornår de vil komme, og selv om de har bestilt og alt er udsolgt, så kan det godt være at de alligevel beslutter sig for ikke at komme, og ikke ringe afbud. Det oplevede vi med egne øjne to gange. Så sådan så verden ud da vi ankom. Men det var faktisk ikke det eneste problem, forestillingen er for de mindste, som der også står i kontakten , men.... de havde solgt til en skole så vi skulle spille for de 6-7 årige, og det kunne ihvertfald ikke laves om. Vi besluttede efter lidt betænkning, at det gjorde vi så, og valgte at se det som et forsøg, men de 220 skulle vi have gjort noget ved. Vi havde en lang snak om en løsning. Men som de sagde, det var svært, for det var én skole der havde købt de 220 billetter.

     Ja.... og... tænkte vi, gør det, det ikke bare en hel del lettere, vi ringer da bare og siger at vi deler dem i to, og så er det problem løst. Der var ikke megen tro at spore hos teatret, de forsøgte dog. Men skolen holdt stædig på deres ret, selv om der blev forklaret dem, at forestilling rent faktisk ikke var beregnet for så stor en gruppe, og at halvdelen ikke ville få så meget ud af det. Men det er jo svært for dem at se, når det der bliver spillet for børn i Slovenien, i de fleste tilfælde, foregår oppe på en stor scene og med store kulisser og stort udtryk og for flere hundrede børn pr. forestilling. Vi forsøgte med alle midler. Vi måtte helt op på højeste plan, til teaterdirektøren før end der var hul igennem. Men han formåede at trænge igennem. Hvordan, står hen i det uvisse, men de blev delt i to hold og når den ene gruppe så forestilling, så den anden gruppe teatrets dukkeværksted. Puha, en hård kamp, men vi var glade for at vi tog kampen, og selv om forsvaret fra teatrets side var at i Bologna havde der været mange publikummer, så kunne de dog godt se, da vi pointerede det for dem, at dér havde der faktisk kun været 60 børn, resten var voksne internationale og lokale teaterfolk, der som et led i festivalen deltog på sidelinien.

     Vi spillede to forrygende forestillinger, og et par lærere var henne bagefter og tilkendegive at de godt kunne se hvorfor vi ikke kunne spille for 220 børn - og ikke midst takke for en dejlig og skøn forestilling. Alt i alt en stor oplevelse for os på alle fronter. Og vi håber, ihvertfald for den nævnte skole, at det måske harværet en oplevelse der har rykket lidt på opfattelsen af hvad børneteater er og ikke mindst kan.

Venlige hilsner

Det lille Verdens Teater
Anne Kurtzweil