Fra d. 15-17 juni er der Nordisk PULS i Odense.
ASSITEJ har sammen med Nørregaards Teater inviteret otte danske og otte nordiske forestillinger.
I tre intense dage vil det være muligt at se forestillinger fra Grønland, Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark, samt deltage i tre interessante seminarer.
Alle forestillinger spiller samme sted. Nørregaards Teater, Teater Momentum og Den fynske Opera huser festivalen i deres fælles bygning.

Festivalen er en del af De Nordiske Scenekunstdage, der finder sted i Ålborg, Århus, Odense og København.
For at se mere og registrere, gå til http://www.nordicperformingartsdays.dk/ 
En registrering til De Nordiske Scenekunstdage giver gratis adgang til alle aktiviteter på Nordisk PULS.
Alle ASSITEJ-medlemmer har én gratis registrering.

Hvis man ikke er registreret til De Nordiske Scenekunstdage, kan billetter købes på www.teatermomentum.dk/puls.
40 kr,- per forestilling. 200,- for alle 16.

Vi ses I Odense til en hyggelig international festival.